Gå til hoved indhold

Arrangementskalender

Her får du overblik over arrangementer og oplevelser med kunst og kultur. Er du arrangør, kan du selv oprette et arrangement i kalenderen.
Arkiv: Overstået event
Back Tilbage til kalenderen logo Kultunaut

Julekoncert - Marie Carmen Koppel

Julekoncert - Marie Carmen Koppel

Danmarks ukronede soul og Gospel dronning inviterer traditionen tro til julekoncert med sin store stemme og hjertevarme julestemning.


Når kulden sætter ind og vintermørket spreder sig, begiver Marie Carmen Koppel sig ud på landevejen for at synge julen ind over hele Danmark. De sidste 20 år har hun spillet en omfattende og populær række julekoncerter, der når landet rundt på få måneder. Marie Carmen elsker den traditionsrige tid på året, hvor hun finder alle sine yndlingssange frem og bringer dem til live med varme og nærvær - og hvor kirker og musikhuse fyldes med musik og kærlig julestemning. Marie Carmen udgav sit første julealbum i 2010, og og senere fulgte endnu et jule album " When You Wish Upon a Star" som indeholder fortolkninger af kendte engelsksprogede julesange som Silent Night og Let It Snow samt den elskede danske klassiker Dejlig er jorden. Musikalsk bakkes sangerinden op af sin faste pianist gennem 30 år, Steen Rasmussen. Samt på kor Amanda lorentzen og Louise tuxen. Men også hendes far, Anders Koppel, er at finde på hans legendariske Hammond orgel, og niecen Molly Koppel gæster udvalgte koncerter. Marie Carmen Koppel synger sig gennem smukke, intense og store ballader som "Silent Night" og "Have yourself a merry little christmas" De mere jazzede, svingende og legende juleklassikere som "Winter Wonderland" og "Let it snow" - alle sange med budskaber om glæde og kærlighed, forståelse og empati. Centrale værdier for Marie Carmens Koppel. Den amerikanske jul og dens sange fik en ganske særlig plads i Marie Carmen Koppels hjerte, da hun tilbragte to år i New York og var den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Broooklyn: "For mig rimer juletiden med nærhed, kærlighed og refleksion over tilværelsen. Det er en tid til at samles og til at tænde lys i mørket. Men vi skal også huske, at mens mange nyder tiden med deres kære, er andre ensomme i julen. Juletiden bør derfor give tid til omtanke og medmenneskelighed. For julen handler om at dele de gode ting." Musikken er for Marie Carmen Koppel noget af det bedste ved julen. Derfor bevæger hun sig igen i år ud på den traditionsrige juleturné, der bringer hende rundt i hele landet for at synge julen ind med sit eminente hold. Billetter kan købes hos TICKETMASTER - KLIK HER.