Arrangementskalender
Sted
Ordrupvej 48 B
Charlottenlund
Galleri HARALDUR.EUDato
Lørdag 2. marts til torsdag. 4. april 2024Tid
torsdag 17-18, fredag 15-18, lørdag 11-14Pris
Fri entréKategorier
Billedkunst
Thomas Granslev udstiller i Galleri Haraldur.eu
Thomas Granslev udstiller abstrakte værker i Galleri HARALDUR.EU i perioden 2. marts - 4. april; FERNISERING LØRDAG DEN 2. MARTS MELLEM 12 OG 16 hvor du kan besigtige værkerne og hilse på Thomas.
I galleri HARALDUR.EU tager vi hul på forårets udstillinger med Thomas Granslev, der udstiller en række af sine abstrakte værker.
Om sit arbejde fortæller Thomas:
'Mit blik har gennem årene været rettet mod horisonten, skyernes driven og vejrligets skift. Jeg har iagttaget landskabets bevægelse. De store linjer.
Forbindelsen til naturen og vejret er så centralt for mit daglige arbejde. Jeg har rodet og plantet og gravet i min have. Forundret og betaget af kraften i naturen - den evige cyklus, som forvandler goldhed og stilstand til sprudlende liv.
Jeg oplever en forbindelse til naturen og en underlegenhed i forhold til dens harmoni. Den er perfekt. Vi er uperfekte.
Alt i naturen er forbundet. Vi er forbundet. Med hinanden og med naturen. Her, hvor der kun er et 'nu'.
Thomas' abstrakte værker består af dagligdags materialer (med forbindelse til hans tidligere erhverv som stråtækker og med udbedring af historiske bygninger) strå, cement, kaffe, osv., der tilføres en pastøs, kølig, men intens palette af akrylfarver.