Gå til hoved indhold

Arrangementskalender

Her får du overblik over arrangementer og oplevelser med kunst og kultur. Er du arrangør, kan du selv oprette et arrangement i kalenderen.
Arkiv: Overstået event
Back Tilbage til kalenderen logo Kultunaut

Foredrag v. Ebbe Juul-Heider om Christian 7. og hans tid. 1749 - 1808

Foredrag v. Ebbe Juul-Heider om Christian 7. og hans tid. 1749 - 1808

Ebbe Juul-Heider, Lektor (emeritus), cand.mag. i historie & kristendomskundskab, fortæller om Christian 7. og hans tid. 1749 - 1808 Slutningen af 1700-tallet er tiden for oplysning - landboreformer - handel og velstand : den florissante periode.


I Nordamerika laves en helt ny stat i 1776 på principper demokrati og ligeværd (dog ej for alle) og i Frankrig styrtes enevælden til fordel for : frihed, lighed og broderskab. Slagord - javist, men ånden blev sluppet ud af flasken for at dominere 1800-tallet : national forståelse og folkestyre. I det ganske store Oldenborgske Rige bygges, handles og tænkes : det vældige Christiansborg - Frederiksstaden med Amalienborgs palæer - Christianshavn med vældige lagerbygninger, hvorfra kostbare varer fra Østen videresolgtes med enorme fortjenester. I Danmark bor 80 % af befolkningen på landet - 10% tilsammen i købstæderne og 10% i hovedstaden, hvor 25% havde tysk som modersmål. Og det hele blev regeret af den enevældige monark : Christian 7., hvis interesse, evner og vilje på ingen måde harmonerede opgaven. Mange lykkeriddere søgte at skabe sig en magtposition - en læge fra Altona, for eksempel - en historiker fra Horsens - en enkedronning med sin ikke videre kapable søn, arveprinsen - for endeligt at samme magt blev overtaget af kongens søn : Frederik (6), der regerede lande og riger fra 1784 til sin død i 1839. Englandskrigene : slaget på Reden 1801 - Københavns bombardement 1807 - Norges adskillelse 1814 decimerede Helstaten, som i resten af 1800-tallet måtte balancere forsigtigt og varsomt i den europæiske virkelighed.