Gå til hoved indhold

Arrangementskalender

Her får du overblik over arrangementer og oplevelser med kunst og kultur. Er du arrangør, kan du selv oprette et arrangement i kalenderen.
Arkiv: Overstået event
Back Tilbage til kalenderen logo Kultunaut

Udfordringen Kina

Udfordringen Kina

Højaktuelt foredrag med journalist Jan Larsen, der har boet i 6 år i Beijing som DRs første korrespondent. Foredraget har fokus på Kina før, nu og i fremtiden.


Kom til et højaktuelt, ambitiøst og underholdende foredrag om dagens Kina. Til dette foredrag fortæller kinaekspert, journalist og tidligere DR Beijing-reporter Jan Larsen om de store forandringer i kinesernes hverdag og arbejdsliv, den kommende supermagts svære rolle i verden - og overraskende nye sider af samfundet og folket.

Kina fremstiller mange af vores varer og påvirker vores økonomi - og tester sin supermagtsstatus, militært og politisk. Samtidig spørger mange: Skal vi være bange for Kina? Andre er nysgerrige på, om kineserne egentlig er lykkelige hjemme i Kina. Foredraget giver et skarpt billede af det kinesiske samfund. Fra politik, højteknologi til moral og ulighed.

Kinas ubestridte leder, Xi Jinping, har fået nye udfordringer i en periode, hvor landet er kommet i modvind, og den vestlige verden nu betragter Kina som en rival. I dagligdagen bekymrer kineserne sig over det dyre sundhedsvæsen, et skolesystem der tærer på familiernes budget - og et arbejdsliv, der bliver mere ekstremt og stresset.

For få børn og for mange ældre påvirker den traditionelle kultur og økonomi. Censuren er benhård og overvågningen er effektiv døgnet rundt. Mange skævheder i systemet hæmmer udviklingen, hvor ideologi ofte vægtes højere end fakta, som vi senest så under covid-19 pandemien - og hvor korruption og nul-fejls-kultur florerer. Samtidig præsterer Kina imponerende projekter i rummet, under vandet, på skinner og i laboratorierne.