Gå til hoved indhold

Arrangementskalender

Her får du overblik over arrangementer og oplevelser med kunst og kultur. Er du arrangør, kan du selv oprette et arrangement i kalenderen.
Tilbage til kalenderen

Malene Mortensen Duo fortolker. Kaj Normann Andersen sange

Malene Mortensen Duo fortolker. Kaj Normann Andersen sange

Temaet for koncerten, komponisten, Kai Normann Andersen, er en af de førende danske komponister inden for navnlig revymusikken i første halvdel af der 20. århundrede.


Temaet for koncerten, komponisten, Kai Normann Andersen, er en af de førende danske komponister inden for navnlig revymusikken i første havdel af der 20. århundrede. Han var oprindelig uddannet bankmand, men blev hurtigt sporet ind på sit virke som komponist. Hans mange iørefaldende melodier endte i de fleste tilfælde som store tidløse schlagere, der også vil være kendte for et jazzelskende publikum. Et udvalg af hans tidløse musik er i øvrigt optaget i Kultuerkanonen i 2006. I 2019 udgav duoen CD´en «At elske er at leve» med sange komponeret af Kai Normann Andersen, og denne udgivelse vil danne udgangspunkt for aftenens koncert.

Ole Kock Hansen er nok mest kendt for sit mangeårige samarbejde med bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen, som bl.a. også omfattede melodier fra den danske sangskat. Men han har også medvirket i så mange andre sammenhænge, at han må anses for en af de mest betydende kunstnere i den moderne danske jazz. Særligt kan nævnes hans medlemsskab af Radiojazzgruppen og Big Bandet i Danmarks Radio. Ole Kock Hansen har tidligere optrådt i en koncert i Gentofte Jazzklub i oktober 2020 sammen med sangeren Bobo Moreno og bassisten Bo Stief.

Malene Mortensen er en af de mest prominente, danske jazzsangere, der har turneret over det mester af verden og har indspillet under eget navn siden 2003. Tiden, fra hun var et ungt og lovende talent, er forlængst passeret. Hendes stemme har mange farver, hendes fraseringer er nu langt mere udfordrende, og hendes klangfarve udvikler sig for hver ny udgivelse.

Der venter publikum en dejlig oplevelse, der i vidt omfang vil give mulighed for genkendelsens glæde ved Kai Normann Andersens melodier, der genfindes i musikernes egne fortolkninger af disse.